Efter sin død kommer Susie gradvist overens med sin nye eksistens i "imellem". Hun observerer sin familie, klassekammerater og venner, mens de navigerer i deres liv uden hende. Susies perspektiv skifter fra at være en uskyldig iagttager til en mere moden og forstående sjæl.
Hendes forandring er mest tydelig i den måde, hun interagerer med sine kære på. I begyndelsen kæmper hun for at kommunikere med dem og føler sig isoleret fra deres liv. Men efterhånden som historien skrider frem, lærer Susie at nå ud til sin familie og venner gennem drømme, minder og visioner.
Desuden bliver Susie mere og mere opmærksom på betydningen af sit eget liv og død. Hun begynder at forstå vigtigheden af at værne om hvert øjeblik og leve fuldt ud. Denne nyfundne visdom former hendes interaktioner med andre og giver hende mulighed for at finde afslutning og helbredelse.
Ved slutningen af romanen har Susie omfavnet sin rolle som observatør og beskytter. Hun er kommet til at forstå formålet med sin eksistens i det mellemliggende og har lært at finde glæde i de forbindelser, hun laver. Susies forvandling fra en uskyldig pige til en klog og medfølende sjæl er et af de centrale temaer i romanen og tjener som en påmindelse om de dybe forandringer, som liv og død kan medføre.