Gennem hele stykket udtrykker Hamlet sin foragt for Rosencrantz og Guildenstern, og omtaler dem som "svampe", hvilket understreger deres tendens til at absorbere og videregive information til Claudius. Han konfronterer dem endda direkte og kræver at vide, hvorfor de er kommet. Mens de forsøger at bedrage Hamlet, forbliver han opmærksom og gennemskuer deres charade.
Hamlets evne til introspektion og hans akutte bevidsthed om menneskelige fejl giver ham indsigten til at afdække Rosencrantz og Guildensterns illoyale intentioner. Deres manglende evne til at matche hans intellektuelle skarpsindighed gør dem sårbare over for hans granskning. I modsætning hertil bevarer Hamlet sin kompleksitet og dybde og demonstrerer sin overlegenhed med hensyn til intelligens og visdom.