Her er en oversigt over hans reaktion:
* Vrede og frustration: Hamlet er rasende over Polonius' indblanding. Han ser det som et forræderi, især da han virkelig elskede Ophelia. Han udtrykker sin vrede gennem bitre ord, beskylder Polonius for at være manipulerende og beskylder ham for at være forelsket i Ophelia selv ("Få dig til et nonnekloster. Hvorfor ville du være en opdrætter af syndere?"). Han udtrykker også frustration over sin egen situation, føler sig fanget og manipuleret.
* Forvirring: Hamlets kærlighed til Ophelia er ægte, men han er også dybt foruroliget over sin fars død og hans mission om hævn. Dette gør ham usikker på sig selv og sine følelser, hvilket fører til en forvirret reaktion. Han sætter spørgsmålstegn ved Ophelias loyalitet og spekulerer på, om hun virkelig er forelsket i ham eller blot spiller en rolle.
* Manipulation: Selvom Hamlet virker oprigtigt ked af det, bruger han også situationen til at manipulere Ophelia. Han fortæller hende at "gå til et nonnekloster", vel vidende at dette ville påvirke hende dybt. Dette afslører en mørkere side af hans personlighed, hvilket tyder på, at han måske bruger hende til at fremme sine egne mål.
* Selvbedrag: Hans vrede mod Polonius kunne også være en måde for ham at maskere sin egen usikkerhed og frygt for sine følelser for Ophelia. Han er bange for at blive såret, og ved at give Polonius skylden, undgår han at tage ansvar for sine egne følelser.
I sidste ende er Hamlets reaktion på Polonius' kommando kompleks og nuanceret. Det afspejler hans indre uro, hans ægte kærlighed til Ophelia, hans vrede over at blive manipuleret og hans vilje til at manipulere andre for at nå sine egne mål.