Skyld: Efter at have dræbt kong Duncan, bliver Macbeth opslugt af skyld og anger. Han hjemsøges af visioner om Duncans spøgelse og kæmper for at undslippe hans handlingers psykologiske pinsel.
Frygt: Macbeth bliver mere og mere bange for at blive fanget og straffet for sine forbrydelser. Han er også bange for heksenes profetier, som tyder på, at han til sidst vil blive besejret af Macduff.
Paranoia: Macbeth bliver paranoid og mistroisk over for alle omkring ham. Han ser potentielle trusler overalt og tror, at alle planlægger mod ham.
Ambition: Macbeth er drevet af sin ambition om at blive konge, men denne ambition bliver til sidst destruktiv og fører til hans undergang.
Desperation: Efterhånden som Macbeths situation bliver mere alvorlig, bliver han mere og mere desperat og villig til at gøre alt for at bevare sin magt.
Samlet set oplever Macbeth en række negative og destruktive følelser, der i sidste ende fører til hans tragiske undergang.