Dette musikalske udtryk angiver den sidste sats af en musikalsk komposition. Satsen begynder i et langsomt og majestætisk tempo (Andante Maestoso) og går derefter over i et hurtigt og livligt tempo (Allegro Vivace). Denne ændring i tempo skaber en følelse af spænding og energi, der bygger mod en storslået og triumferende afslutning. Andante Maestoso-sektionen er ofte præget af en ædel og ceremoniel følelse, mens Allegro Vivace-sektionen er præget af sin hurtige og sprudlende natur. Denne struktur findes almindeligvis i klassisk musik, især i symfonier og koncerter, hvor finalen fungerer som den kulminerende sats, der bringer hele stykket til en opløftende og tilfredsstillende afslutning.