De tidligste beviser for dans dateres til omkring 9.000 f.Kr. i Indien. Malerier fra denne tidsperiode viser mennesker, der danser i en cirkel omkring et bål og antyder, at dans allerede var en væsentlig del af den menneskelige kultur.
Gamle danse
I det antikke Grækenland blev dans betragtet som en kunstform og blev ofte udført i religiøse ceremonier og teaterforestillinger. Grækerne udviklede mange forskellige typer danse, herunder valsen, tangoen og flamencoen.
Middelalderdans
I middelalderen blev dans set som en useriøs aktivitet og ofte undertrykt af kirken. Men nogle danse overlevede og udviklede sig, såsom roundel og carole.
Renæssancedanse
I renæssancen oplevede dansen en genoplivning og blev igen betragtet som en vigtig kunstart. Mange nye danse blev skabt i løbet af denne periode, herunder balletten, mazurkaen og cha-chaen.
Moderne danse
I det 20. århundrede fortsatte dansen med at udvikle sig med fremkomsten af nye stilarter som jazzdans, stepdans og breakdance. I dag er dans et globalt fænomen, som nydes af mennesker i alle aldre og kulturer.
Her er en tidslinje over nogle af de vigtigste udviklinger i dansens historie:
9.000 fvt.: Malerier i Indien forestiller mennesker, der danser i en cirkel omkring et bål.
5.000 fvt.: Første bevis på dans i Kina.
3.000 f.v.t.: Egypterne begynder at bruge dans som en form for religiøst udtryk.
1.500 fvt.: Dans bliver en form for underholdning i Grækenland og Rom.
1100-tallet: Korstogene bringer nye former for dans til Europa.
1400-tallet: Renæssancen ser en genoplivning af interessen for dans.
1600-tallet: Ballet er udviklet i Frankrig.
1700-tallet: Selskabsdans bliver populær i Europa.
1800-tallet: Jazzdans og stepdans dukker op i USA.
20. århundrede: Moderne dans og postmoderne dans udvikler sig.
Dans fortsætter med at udvikle sig i dag, hvor der dagligt skabes nye stilarter og former.