Mens billedet af Marilyn Monroes hvide kjole, der bølger op, mens et metrotog passerer, øjeblikkeligt kan genkendes og fremkalder en følelse af spontanitet, var det faktisk et omhyggeligt orkestreret øjeblik.
Her er hvorfor:
* Scenen blev gentaget mange gange: Optagelserne involverede flere optagelser og opsætninger for at få det perfekte billede. Kjolen, der blæste op, blev opnået af kraftfulde fans placeret strategisk for at skabe vindeffekten.
* Marilyn Monroes kjole: Den hvide kjole var ikke en hvilken som helst kjole; den blev designet specielt til scenen, med et letvægtsstof beregnet til at bølge let.
* Offentlighedens reaktion: Filmholdet hyrede endda statister til at reagere på kjolen, hvilket øgede scenens realisme.
Derfor, selvom billedet af "subway dress"-scenen er blevet synonymt med uplanlagte, spontane øjeblikke, var det en omhyggeligt udformet, teatralsk produktion.