1. Falder til jorden :Skuespillere ville simpelthen falde til jorden og forblive ubevægelige og lod som om de var døde. Dette blev ofte brugt til karakterer, der døde pludseligt eller uventet.
2. Lige ned :Skuespillere lagde sig på scenen, nogle gange dækkede de sig til med en kappe eller anden rekvisit. Dette blev ofte brugt til karakterer, der døde langsomt, hvilket gav dem mulighed for at levere en sidste monolog eller ordudveksling.
3. Brug af specielle effekter :Skuespillere kan bruge specielle effekter til at skabe illusionen om døden. Dette kunne omfatte brug af falsk blod, rekvisitter, der repræsenterede våben eller gifte, eller endda at lade skuespillere bære masker eller kostumer, der fik dem til at se мертвый ud.
4. Fejlende død :Skuespillere kan foregive at være døde, mens de stadig er i live. Dette blev ofte brugt til komiske formål eller for at skabe spænding i en scene. For eksempel kan en karakter foregive at være død for at narre en anden karakter eller for at undslippe en vanskelig situation.
Valget af metode afhang af den specifikke scene og den ønskede dramatiske effekt. Shakespeares skuespil involverede ofte pludselige og uventede dødsfald, hvilket krævede, at skuespillere var i stand til overbevisende at skildre døden i en række forskellige situationer.