Men efter at have modtaget profetien fra heksene, begynder Macbeths karakter at ændre sig. Han bliver mere og mere ambitiøs og drevet af sit ønske om magt. Han er villig til at begå voldshandlinger og forræderi for at nå sine mål. Macbeth bliver tyrannisk og hensynsløs, og hans handlinger ødelægger ikke kun ham selv, men også livet for dem omkring ham.
Et af de afgørende aspekter af Macbeths karakter er hans skyld og anger. Efter at have myrdet Duncan, er han overvældet af en følelse af skyld og rædsel. Han oplever natrædsler, hallucinationer og andre tegn på følelsesmæssig og psykologisk nød. Macbeths indre kampe afspejler den indre konflikt mellem hans ønske om magt og hans viden om, at det, han har gjort, er moralsk forkert.
På trods af sin grusomhed og hensynsløshed viser Macbeth sig også at være en sympatisk karakter. Han plages af sin skyld og er klar over de forfærdelige konsekvenser af sine handlinger. Til tider udtrykker han beklagelse og et ønske om at blive fri for byrden af sine gerninger. Denne kompleksitet tilføjer dybde til hans karakter og gør ham til mere end blot en endimensionel skurk.
Afslutningsvis er Macbeth en psykologisk kompleks og veludviklet karakter, hvis transformation fra loyal kriger til korrupt tyran er central for stykkets temaer og plot. Hans nedstigning i mørket og hans kamp med skyldfølelse afspejler ambitionens og grådighedens ødelæggende kraft og efterlader en varig indvirkning på publikum.