Formalisme er en matematisk filosofi, der understreger strengheden ved matematiske beviser frem for deres fortolkning. Formalister mener, at matematik er et rent formelt system, der kan beskrives ved et sæt af aksiomer og regler, og at betydningen af matematiske udsagn er irrelevant for deres sandhed.
Et eksempel på formalisme i matematik er brugen af aksiomatiske systemer. Et aksiomatisk system er et sæt af aksiomer, som er udsagn, der antages at være sande, og inferensregler, som er regler, der gør det muligt at udlede nye udsagn fra aksiomerne. Aksiomatiske systemer kan bruges til at definere matematiske strukturer, såsom grupper, ringe og felter, og teoremer kan udledes fra aksiomer ved hjælp af inferensregler. På denne måde kan sandheden af matematiske udsagn fastslås uden at skulle fortolke deres betydning.
I filosofi:
I filosofi er formalisme den opfattelse, at betydningen af et udsagn er helt bestemt af dets logiske form. Det betyder, at betydningen af et udsagn er uafhængigt af dets kontekst, dets taler og dets publikum.
Et eksempel på formalisme i filosofien er værket af logikeren Gottlob Frege. Frege hævdede, at betydningen af en sætning er bestemt af den måde, dens dele er arrangeret på, og ikke af den måde, den bruges i sproget. Fx har sætningen "Katten er på måtten" samme betydning uanset, hvem der siger det, til hvem det bliver sagt, eller i hvilken sammenhæng det siges.
I kunst og litteratur:
Formalisme er en tankegang inden for kunst og litteratur, der understreger betydningen af form frem for indhold. Formalister mener, at kunstens og litteraturens primære mål er at skabe et smukt eller æstetisk tiltalende objekt, og at betydningen af et kunstværk eller litteratur er irrelevant for dets værdi.
Et eksempel på formalisme i kunsten er maleren Wassily Kandinskys arbejde. Kandinsky mente, at kunstens mål var at skabe en harmonisk sammensætning af farver og former, og at betydningen af et maleri var irrelevant for dets kunstneriske værdi.