Sådan påvirker de Macbeth:
* De præsenterer profetier: Heksene fortæller Macbeth, at han vil blive Thane af Cawdor og derefter konge. Disse profetier, selvom de tilsyneladende er gunstige, vækker ambitioner og et ønske om magt hos Macbeth. Han har allerede ambitionernes frø i sig, og heksenes ord fungerer som en katalysator.
* De giver næring til hans paranoia: Heksene forudser også, at Banquos efterkommere vil blive konger, hvilket giver næring til Macbeths frygt og paranoia. Denne paranoia får ham til at begå yderligere voldshandlinger, herunder mordet på Banquo.
* De skaber en følelse af uundgåelighed: Ved at antyde, at Macbeths skæbne allerede er sat, får heksene ham til at tro, at han ikke har andet valg end at handle på deres profetier. Dette fjerner noget af den moralske byrde fra hans handlinger.
Vigtig bemærkning: Macbeth er i sidste ende ansvarlig for sine valg. Det er ham, der beslutter sig for at handle efter heksens profetier, og han begår mordene på Duncan og Banquo af egen fri vilje.
Heksene spiller derfor en kompleks og indflydelsesrig rolle i Macbeths historie. De fungerer som en trigger for hans allerede eksisterende ønsker, giver næring til hans frygt og paranoia og skaber en følelse af uundgåelighed, der tillader ham at retfærdiggøre sine handlinger. Men de får ham ikke direkte til at myrde, og det ultimative ansvar for hans forbrydelser ligger hos Macbeth selv.