Her er grunden til, at der ikke er noget klart klimaks:
* Ingen ekstern konflikt: Stykket fokuserer på Crabbes interne kampe og hans forværrede mentale tilstand. Der er ingen større ekstern antagonist eller konflikt, der driver handlingen.
* gradvis afsløring: Stykket følger Crabbes følelsesmæssige rejse, når han i stigende grad er isoleret og hjemsøgt af hans fortid. Stykket kulminerer med hans selvmord, men dette er et gradvis og uundgåeligt resultat af hans interne uro.
* tvetydighed: Stykket giver meget plads til fortolkning vedrørende Crabbes motiver og arten af hans fortvivlelse. Denne tvetydighed fjerner yderligere følelsen af et klart højdepunkt.
Nogle kan dog hævde, at det mest intense øjeblik i stykket kunne være scenen, hvor Crabbe endelig beslutter at dræbe sig selv . Det er et øjeblik med dybtgående fortvivlelse og finalitet, men selv da er det ikke et pludseligt skift i plottet, men snarere kulminationen på hans lange og irriterende rejse.
I sidste ende handler højdepunktet i "Crabbe" mere om samlet rejse for hovedpersonen og hans gradvise nedstigning i fortvivlelse end nogen bestemt begivenhed eller øjeblik.