1. Manipulation og smiger: Macbeth udnytter de to morderes loyalitet og beundring for ham. Han roser deres tapperhed og overbeviser dem om, at det er nødvendigt for både hans og deres ambitioner at dræbe Duncan.
2. Appel til grådighed: Macbeth tilbyder morderne belønninger og lover fremtidig forfremmelse. Han spiller på deres ønsker om materiel gevinst og status.
3. Skyldfølelse: Macbeth manipulerer deres følelse af ære og loyalitet ved at antyde, at de ville være kujoner og uværdige til hans tillid, hvis de nægtede at udføre gerningen.
4. Udnyttelse af følelsesmæssige sårbarheder: Macbeth udnytter mordernes sårbarhed og indre mørke. Han udnytter deres had og vilje til at begå voldelige handlinger under overfladen.
Mord på Banquo:
1. Bedrag og falske oplysninger: Macbeth bedrager morderne ved at få dem til at tro, at Banquo og Fleance udgør en fare for deres eget liv og familie.
2. Falske løfter: Macbeth tilbyder morderne yderligere belønninger og garanterer deres fortsatte gunst og tillid, hvis de udfører hans plan.
3. Spil på frygt: Macbeth indgyder frygt hos morderne ved at overbevise dem om, at Banquos profetier kan føre til deres undergang, medmindre han og Fleance bliver elimineret.
4. At appellere til deres pligtfølelse: Macbeth præsenterer mordet på Banquo som en tjeneste for kongeriget og som en chance for at eliminere en forræder, der truer rigets stabilitet.