1. Dyb beundring og kærlighed til den unge mand.
2. Tristhed og beklagelse over tidens gang og talerens egen aldring.
3. Desperation efter at holde fast i den elskedes skønhed og perfektion og de øjeblikke, de deler.
I Sonnet 30 udtrykker Shakespeare følelser som:
1. Intense følelser af kærlighed og lyst til den unge mand, som han sammenligner med en sommerdag.
2. En accept af skønhedens forgængelighed og dødens uundgåelighed, men også en vilje til at få mest muligt ud af den tid, han har med den elskede.
3. Tristhed og beklagelse over, at han ikke kan forhindre tidens gang og skønhedens falmning, men også en følelse af håb og trøst i kærlighedens og poesiens vedvarende kraft.