Achebe begynder med at erkende, at fortælleren i "Things Fall Apart" ikke er en neutral iagttager. Han er et produkt af sin tid og sine erfaringer, og hans perspektiv er formet af kolonitidens dominerende ideologier. Achebe argumenterer dog for, at det ikke betyder, at fortællerens perspektiv ikke er gyldigt, eller at det ikke afspejler igbo-folkets holdninger.
Achebe påpeger, at fortælleren ikke er den eneste stemme i romanen. Han er en af mange karakterer, der udtrykker forskellige perspektiver på Igbo-kulturen og samfundet. Achebe bemærker også, at fortællerens perspektiv konstant bliver udfordret og forhørt af andre karakterer, og at læseren i sidste ende er overladt til selv at bestemme, hvad han skal tro.
Achebe afslutter med at argumentere for, at fortællerens perspektiv er et værdifuldt værktøj til at forstå de komplekse og ofte modstridende måder, hvorpå Igbo-kulturen blev opfattet og forstået under kolonitiden. Han argumenterer for, at fortællerens perspektiv ikke er en afspejling af hans personlige skævheder, men derimod en afspejling af den bredere sociale og historiske kontekst, hvori romanen er skrevet.