Hun drømme om det. Dette sker, når hendes familie diskuterer muligheden for, at hende og hendes lillesøster Kirsti flygter til Sverige med Ellen Rosen, den jødiske pige, de hjælper. Ideen er skræmmende, men også håbefuld.
Her er et citat fra bogen:
> "Sverige," hviskede hun, "det er så langt væk. Og havet ... det er mørkt og koldt og stort."
>
> "Men havet er smukt," sagde Kirsti med øjnene brede. "Og Sverige er hvor solen går i dvale."
>
> Annemarie pressede hånden. Hun kunne ikke forestille sig, hvordan det ville være at være så langt væk, men hun vidste i sit hjerte, at Sverige var sikker. Den aften drømte hun om havet og om Sverige.
Drømmen betegner Annemaries længsel efter en verden fri for farerne ved nazi -besættelse.