Stravinskys brug af russiske folkemelodier er mest tydelig i hans tidlige værker, såsom hans ballet "Ildfuglen" (1910) og hans opera "Petrushka" (1911). I disse værker inkorporerer Stravinsky traditionelle russiske melodier og rytmer i sine kompositioner, hvilket skaber en udpræget russisk lyd.
Stravinskys brug af russisk folkemusik var dog ikke begrænset til hans tidlige værker. Han fortsatte med at inkorporere elementer af russisk folkemusik i sine kompositioner gennem hele sin karriere, selv efter at han havde forladt Rusland og slog sig ned i USA. For eksempel indeholder hans Psalmesymfoni (1930) en sats baseret på en russisk folkesang, og hans Koncert for klaver og blæseinstrumenter (1923) inkorporerer russiske folkemelodier i sin sidste sats.
Stravinskys brug af russisk folkemusik var ikke blot et spørgsmål om nostalgi. Han blev tiltrukket af den russiske folkemusiks skønhed og vitalitet, og han mente, at den kunne give en rig inspirationskilde til hans egne kompositioner. Ved at inkorporere russisk folkemusik i sine værker var Stravinsky med til at bringe russisk kultur ud til et bredere publikum og til at fremme en større forståelse af russisk musik.