* Manglende dokumentation. Mange tidlige blueskunstnere var ikke læsekyndige, og som følge heraf havde de ikke skrevet kontrakter med deres pladeselskaber. Det gjorde det svært for pladeselskaberne at holde styr på, hvad kunstnerne skyldte.
* Urimelige kontrakter. Selv når tidlige blueskunstnere havde kontrakter, var de ofte uretfærdige over for kunstnerne. Kontrakterne gav typisk pladeselskaberne en stor del af overskuddet, og de krævede ofte ikke, at pladeselskaberne skulle betale royalties til kunstnerne.
* Segregering. Datidens Jim Crow-love gjorde det svært for afroamerikanske kunstnere at rejse og optræde, hvilket begrænsede deres indtjeningspotentiale. Pladeselskaber var uvillige til at investere i sorte kunstnere eller underskrive dem på lukrative kontrakter på grund af bekymringer over racisme og vold.
* Mangel på ressourcer. Pladebranchen var stadig i sin tidlige fase, og pladeselskaberne havde ikke ressourcer til at sende royaltybetalinger til alle deres kunstnere.
Som et resultat af disse faktorer modtog mange tidlige blueskunstnere ikke de royalties, de skyldte. Det gjorde det svært for dem at leve af deres musik, og det bidrog til den fattigdom, som mange af dem oplevede.