Hvordan har længden af ​​et messingrørinstrument direkte sammenhæng i tonehøjdeinstrument?

Længden af ​​et messingrørinstrument har en direkte sammenhæng med instrumentets tonehøjde. Det skyldes, at rørets længde bestemmer længden af ​​luftsøjlen, der vibrerer, når instrumentet spilles. Jo længere luftsøjlen er, jo lavere er instrumentets tonehøjde. Dette skyldes, at den længere luftsøjle har en lavere resonansfrekvens.

Forholdet mellem rørets længde og instrumentets tonehøjde kan udtrykkes med følgende formel:

```

f =v/λ

```

hvor:

* f er lydens frekvens i hertz (Hz)

* v er lydens hastighed i meter per sekund (m/s)

* λ er lydens bølgelængde i meter (m)

Lydens hastighed i luft er cirka 343 m/s. Lydens bølgelængde er lig med længden af ​​luftsøjlen, der vibrerer, når instrumentet spilles.

For eksempel har en trompet et rør, der er cirka 1,3 meter langt. Bølgelængden af ​​den lyd, der frembringes af en trompet, er derfor cirka 1,3 meter. Frekvensen af ​​den lyd, der frembringes af en trompet, er derfor cirka 261 Hz, hvilket er tonehøjden for tonen C4.

Det samme princip gælder for alle andre messingrørinstrumenter. Jo længere røret er, jo lavere er instrumentets tonehøjde. Dette er grunden til, at tubaer har lavere tonehøjde end trompeter.

Længden af ​​røret er ikke den eneste faktor, der påvirker tonehøjden på et messinginstrument. Klokkens form, mundstykkets størrelse og ventilernes spænding spiller også en rolle. Imidlertid er rørets længde den vigtigste faktor for at bestemme tonehøjden for et messinginstrument.