Forløbere og evolution: Den akustiske guitar udviklede sig fra en række tidligere strengeinstrumenter, såsom lut, vihuela og guitar. Luthiers og musikere lavede ændringer og forbedringer af disse instrumenter, hvilket førte til udviklingen af den akustiske guitar.
Ønske om større volumen og projektion: Efterhånden som musikken blev mere populær og blev spillet på større spillesteder, var der behov for instrumenter, der kunne producere mere volumen og projicere lyden yderligere. Den akustiske guitars større størrelse, dybere krop og brug af metalstrenge bidrog til at opnå dette.
Forbedringer i byggeteknikker: Fremskridt inden for træbearbejdning og konstruktionsteknikker gjorde det muligt at skabe mere sofistikerede guitarer med bedre lydkvalitet. Udviklingen af afstivningsmønstre, såsom X-afstivning, hjalp med at forbedre guitarens styrke, resonans og tone.
Tværkulturelle påvirkninger: Udvekslingen af musikalske ideer og instrumenter mellem forskellige kulturer spillede også en rolle i udviklingen af den akustiske guitar. For eksempel kan indflydelsen fra spanske guitarfremstillingstraditioner, kombineret med elementer fra andre kulturer, have bidraget til guitarens design.
Kunstnerisk udtryk og popularitet: Den akustiske guitar vandt popularitet som soloinstrument og som akkompagnement til sang. Dens alsidighed og evne til at blande sig med menneskelig stemme gjorde den attraktiv for musikere af forskellige genrer. Denne popularitet tilskyndede luthiers til at fortsætte med at innovere og forfine guitarens design og muligheder.
Det er værd at bemærke, at udviklingen af den akustiske guitar er en løbende proces, hvor nye materialer, designs og teknologier løbende introduceres for at forbedre instrumentets lyd, spilbarhed og overordnede appel.