* Ingen "livskraft" til at animere et lig: Romanen bygger på et fiktivt koncept om en "livskraft", som Victor Frankenstein bruger til at animere et væsen fra døde kropsdele. Der er ingen videnskabelige beviser, der tyder på, at en sådan kraft eksisterer.
* Etiske og praktiske hindringer: Selve ideen om at skabe et væsen fra dødt væv rejser alvorlige etiske bekymringer og er i øjeblikket ikke inden for videnskabelige muligheder.
* Organafvisning: Selvom vi på en eller anden måde kunne skabe en krop fra dele, ville immunsystemet straks afvise sådan en fremmed enhed.
* Hjerneudvikling og bevidsthed: En hjerne er ikke blot et fysisk organ. Det kræver mange års udvikling og erfaring at danne et sind og en bevidsthed.
Der er dog nogle aspekter af historien, der er relevante for moderne videnskab:
* Organtransplantation: Vi har gjort enorme fremskridt inden for organtransplantation, som involverer at tage organer fra et individ og transplantere dem til et andet.
* Genteknik: Vi er nu i stand til at manipulere gener, hvilket potentielt åbner døren til fremtidige muligheder for at manipulere den menneskelige krop. Denne teknologi er dog langt fra i stand til at skabe et væsen fra bunden.
* Kunstig intelligens: Selvom det ikke handler om at skabe et levende væsen, udvikler AI-området hurtigt. Vi udvikler sofistikerede maskiner, der kan lære, tilpasse og endda udvise nogle former for "intelligens", selvom det ikke er sand bevidsthed.
Opsummering: Selvom det er fascinerende at tænke på mulighederne, er det vigtigt at huske, at Frankensteins fiktive verden er meget forskellig fra videnskabens virkelige verden. Vi vil måske aldrig være i stand til at skabe liv fra døden, men vores forståelse af biologi og teknologi fortsætter med at udvikle sig.