* Respekt for Gabrielles minde: Annie føler, at det ville være respektløst at forsøge at fange Gabrielles ånd i en anden statue, især da hun var en kompleks og mangefacetteret person. Annie mener, at det er en mere passende hyldest at fange Gabrielles essens gennem ord, som de gjorde i bogen.
* Frygt for fiasko: Annie er dybt berørt af modtagelsen af hendes første statue, som blev mødt med blandede anmeldelser og endda kritik. Hun ønsker ikke at risikere endnu en skuffende kreation, især når det kommer til en så vigtig person som Gabrielle.
* Kreative begrænsninger: Annie erkender, at kunst er subjektiv, og at hun måske ikke er i stand til at fange Gabrielles ånd på en måde, som alle ville finde tilfredsstillende. Hun føler, at hendes nuværende kreative evner måske ikke er nok til at gøre opgaven retfærdig.
* Fokusering på nuet: Annie er aktivt engageret i at skrive bogen om Guernsey Literary and Potato Peel Pie Society, et projekt hun føler sig stærkt forbundet med. At skabe endnu en statue ville distrahere hende fra dette vigtige arbejde.
I sidste ende stammer Annies beslutning fra hendes respekt for Gabrielles arv, hendes tvivl om sig selv og hendes ønske om at fokusere på sine nuværende kreative sysler. Hun mener, at den bedste måde at ære Gabrielles minde på er gennem bogen, som er et stærkt og personligt vidnesbyrd om hendes liv og ånd.