Gennem hele historien forbindes Fantomet ofte med spejle og refleksioner, som antyder hans splittede jeg og hans fascination af udseende. Han bor i en skjult hule under operahuset i Paris, hvor han omgiver sig med spejle og skaber en illusion af et stort og overdådigt rum. Dette afspejler hans forsøg på at skabe en idealiseret version af sig selv, da han mangler tillid til sit sande udseende og er bange for at blive set af andre.
Fantomet bruger også spejlene til at udspionere Christine Daaé, den unge sangerinde han bliver forelsket i. Dette afspejler hans ønske om at besidde hende og gøre hende til en forlængelse af sig selv. Spejlene symboliserer den måde, han kontrollerer og manipulerer Christine på, hvilket skaber en illusion om deres forening, som i sidste ende er falsk og destruktiv.
Derudover bliver spejlet et symbol på Fantomets konfrontation med sin egen dødelighed og hans frygt for aldring. Da han bliver såret og mister sin maske, stirrer Fantomet på hans spejlbillede og ser hans eget ansigts sande rædsel, hvilket fører til hans endelige død.
Overordnet set symboliserer spejlet i Phantom Opra Phantomets interne konflikter og hans kamp for accept og identitet, hvilket afspejler temaerne om dualitet og selvbedrag, som er centrale i historien.