Hvad er den arkaiske konnotation af ordet elskerinde som brugt i Shakespeares Sonnet 130?

Ordet "elskerinde" i Shakespeares Sonnet 130 har ikke nogen arkaisk konnotation. I forbindelse med sonetten betyder det simpelthen "kvindelig elsker" eller "kæreste." Der er ingen antydning af den mere moderne betydning af "dominatrix" eller "kvindelig tyrann."

Her er den relevante passage fra Sonnet 130:

Min elskerindes øjne er intet som solen;

Koraller langt mere røde end hendes læbers røde;

Hvis sneen er lys, hvorfor er hendes bryster så dunne;

Hvis pelsen er blød, vokser børster på hendes hoved.

Det fremgår tydeligt af denne passage, at taleren sammenligner sin elskerinde med forskellige naturlige genstande, og finder hende i hvert enkelt tilfælde. Hendes øjne er ikke så klare som solen, hendes læber er ikke så røde som koraller, hendes bryster er ikke så hvide som sne, og hendes hår er ikke så blødt som pels. Det betyder dog ikke, at taleren ikke elsker hende. Faktisk afslutter han sonetten med at sige:"Og dog, ved himlen, tror jeg, at elskere er sjældne / som tror, ​​at deres kærlighed er lige så sand som min." Det er klart, at talerens elskerinde er speciel for ham, selvom hun ikke overholder konventionelle skønhedsstandarder.