Og døden skal ikke herske.
Døde mænd nøgne de skal være ét
Med manden i vinden og fyrreskoven.
Vinden skal blæse gennem ham, indtil han græder,
Ikke mere, så kolde hænder, ikke mere,
Og varm ham så, indtil han brænder i solen,
Indtil han brænder og bevæger sig i sollys.
Manden skal blive til solen og én ting med ham, når han snurrer mod skumringen
Fra den gamle nats hånd.
Den langsomme hånd, der snor ham gennem galaksisk mørke, snurrer mod daggry,
Mod mørket, hvor han brænder som ét med solen mod mørket ude
En sidste daggry og så ikke mere hen på natten, det er helt hans eget.
Og døden skal ikke herske.