Igennem digtet udtrykker taleren en længsel efter at bryde fri fra samfundsnormer, forventninger og materialisme for at omfavne en mere tilfredsstillende tilværelse. Fremstillingen af Tartary som et sted, hvor "der er ingen ure til at slå timerne" fremhæver talerens ønske om at undslippe tidens ubønhørlige gang og det pres, det pålægger.
Vægten på poesiens transformative karakter fremhæver yderligere temaet om at søge indre fred. Taleren antyder, at poesi har magten til at transportere læseren til riger ud over det fysiske, hvilket giver dem mulighed for at transcendere deres verdslige eksistens og fordybe sig i en verden af fantasi og undren.
I sidste ende afspejler "Tartary" en længsel efter et tilflugtssted, hvor taleren kan undslippe den virkelige verdens begrænsninger og bekymringer og opnå en følelse af åndelig befrielse, kreativitet og personlig opfyldelse.