Pionerer og tidlige histologer:
* Marcello Malpighi (1628-1694): Betragtes som "histologiens fader." Han var den første, der brugte et mikroskop til at studere strukturen af væv, herunder kapillærerne i lungerne og huden.
* Anton van Leeuwenhoek (1632-1723): En hollandsk videnskabsmand berømt for sit arbejde med mikroskoper. Han beskrev forskellige encellede organismer og var en af de første til at observere bakterier og røde blodlegemer.
* Robert Hooke (1635-1703): En engelsk videnskabsmand, der opfandt udtrykket "celle" efter at have observeret cellevægge i korkvæv.
Det 19. århundrede og frem:
* Jan Evangelista Purkyně (1787-1869): En tjekkisk anatom, der ydede betydelige bidrag til studiet af nervesystemet, herunder opdagelsen af Purkinje-celler i lillehjernen.
* Theodor Schwann (1810-1882): En tysk fysiolog, der sammen med Matthias Schleiden formulerede celleteorien, som siger, at alle levende organismer er sammensat af celler.
* Rudolf Virchow (1821-1902): En tysk læge kendt for sine bidrag til cellulær patologi. Han foreslog ideen om "omnis cellula e cellula" (alle celler opstår fra allerede eksisterende celler).
* Camillo Golgi (1843-1926): En italiensk læge, der udviklede en farvningsteknik til nervevæv, der afslørede det indviklede netværk af neuroner.
* Santiago Ramón y Cajal (1852-1934): En spansk neuroanatom, der brugte Golgis farvningsmetode til at kortlægge nervesystemets indviklede struktur. Han vandt Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1906.
* Marie François Xavier Bichat (1771-1802): En fransk læge, der klassificerede væv ud fra deres struktur og funktion.
* Richard Altmann (1852-1900): En tysk histolog, der identificerede nukleolus og mitokondrier som adskilte strukturer i celler.
Moderne histologer:
* Albert Claude (1899-1983): En belgisk-amerikansk cellebiolog, der ydede vigtige bidrag til studiet af celleorganeller, især det endoplasmatiske retikulum.
* George Emil Palade (1912-2008): En rumænsk-amerikansk cellebiolog, der brugte elektronmikroskopi til at afsløre den fine struktur af celler, herunder ribosomerne og Golgi-apparatet.
* Keith R. Porter (1912-1997): En amerikansk cellebiolog, der var en pioner inden for elektronmikroskopi og ydede væsentlige bidrag til forståelsen af cytoskelettet.
Dette er blot et lille udsnit af de mange dygtige histologer, der har bidraget til vores forståelse af vævs struktur og funktion. Histologi er et stort og komplekst felt med mange vigtige grene, herunder:
* Neurohistologi: Studiet af nervesystemet
* Histopatologi: Studiet af sygt væv
* Immunhistokemi: Brugen af antistoffer til at identificere specifikke proteiner i væv
* Elektronmikroskopi: Brugen af elektronstråler til at visualisere den fine struktur af væv
Studiet af histologi fortsætter med at udvikle sig med nye teknologier og teknikker, der hele tiden udvikles.