Lukas sidste ord er:
"Undskyld, Annabeth. Jeg har aldrig tænkt mig at såre dig. Jeg ville bare... være fri. "
Disse ord afslører dybden af Lukes indre kamp og omfanget af hans smerte og desperation, selv når han vælger at kæmpe for Kronos. De understreger også den tragiske karakter af hans karakterbue og kraften i håb og forløsning.
Det er dog vigtigt at bemærke, at dette citat ofte fortolkes som en del af hans "falske håb"-plan om at manipulere Annabeth, da han ved, at hendes svaghed er hendes empati for dem, der har det såret. Om han virkelig mente disse ord eller ej, er overladt til fortolkningen, hvilket øger kompleksiteten af hans karakter.