Sociale og kulturelle normer: I mange samfund forventedes kvinder traditionelt at blive hjemme og tage sig af husholdningen, mens mænd var ansvarlige for offentlige aktiviteter såsom at optræde på scenen. Denne rollefordeling var baseret på troen på, at kvinder var ringere end mænd med hensyn til intelligens og fysisk styrke, og derfor ikke var i stand til at optræde på scenen.
Religiøse restriktioner: I nogle kulturer spillede religiøs overbevisning også en rolle i at forhindre kvinder i at optræde på scenen. For eksempel måtte kvinder i det antikke Grækenland ikke deltage i de olympiske lege eller andre offentlige begivenheder, der krævede, at de blottede deres kroppe. Tilsvarende blev kvinder i mange kristne samfund afskrækket fra at optræde på scenen, fordi det blev set som en form for ubeskedenhed.
Juridiske forbud: I nogle jurisdiktioner var der også lovlige forbud mod kvinder at optræde på scenen. For eksempel i England forbød Licensing Act af 1737 kvinder at optræde i skuespil, medmindre de specifikt havde tilladelse til at gøre det. Denne lov blev ophævet i 1843, men den havde stadig en væsentlig indflydelse på de muligheder, der var til rådighed for kvinder i teaterverdenen.
Som et resultat af disse sociale, kulturelle, religiøse og juridiske restriktioner blev kvinder stort set udelukket fra at optræde på scenen i de tidlige århundreder. Det var først i slutningen af 1700- og 1800-tallet, at kvinder begyndte at få flere muligheder for at optræde på scenen, og allerede da stod de over for betydelige udfordringer og diskrimination.