Symbolik er et stærkt værktøj, der kan bruges til at kommunikere en bred vifte af ideer og følelser, som er svære at udtrykke direkte. Det kan også skabe en følelse af sammenhold og sammenhæng i en forestilling ved at binde forskellige elementer og temaer sammen. Dette kan gøres ved at bruge visuelle symboler (såsom rekvisitter, kostumer og kulisser), auditive symboler (såsom lydeffekter og musik) eller endda fysiske symboler (såsom fagter og kropsbevægelser).
Symbolik er ikke begrænset til en enkelt teaterstil eller genre. Det kan findes i alt fra traditionelle folkemusik til banebrydende eksperimentelle forestillinger. Det er dog tættest forbundet med avantgarde- og ekspressionistiske bevægelser i det tidlige 20. århundrede.
Nogle af de mest berømte eksempler på teatersymbolik inkluderer:
* Maurice Maeterlincks Den blå fugl (1908), som bruger søgen efter en magisk blåfugl som en metafor for søgen efter lykke.
* Gerhart Hauptmanns Væverne (1892), som bruger historien om en gruppe strejkende arbejdere til at symbolisere arbejderklassens kamp.
* Federico García Lorcas blodbryllup (1932), som bruger den traditionelle spanske ballade af samme navn til at udforske temaer om kærlighed, død og skæbne.
Teatersymbolik kan være en kraftfuld og bevægende måde at udtrykke komplekse følelser og ideer på. Det kan også skabe en følelse af sammenhold og sammenhæng i en forestilling ved at binde forskellige elementer og temaer sammen.