Bruno er særligt betaget af Pavel, fordi han ofte bliver sendt til kommandantens hus for at levere sin fars rapporter. Under et sådant besøg bemærker Bruno, at Pavel opfører sig anderledes. I stedet for sin sædvanlige muntre opførsel, opdager Bruno en antydning af fortvivlelse og frygt.
Nysgerrighed får Bruno til at observere Pavel nærmere. Han er vidne til en chokerende hændelse, hvor kommandantens søn, Kurt, mishandler Pavel og kaster en tallerken efter ham. Pavel er tvunget til at undskylde voldsomt, mens kommandanten ignorerer sin søns opførsel. Bruno er både chokeret og ked af den grusomme behandling, han ser Pavel udholde.
I mellemtiden fortsætter Bruno sit venskab med Shmuel. Han beslutter sig for at tage et stykke brød fra sit eget køkken for at dele med sin nyfundne ven. Bruno bringer brødet til hegnet på deres hemmelige mødested, men Shmuel er tøvende med at tage det, fordi han frygter at komme i problemer. Til sidst overbeviser Bruno Shmuel om at acceptere det, og de deler brødet sammen.
Gennem hele kapitlet begynder Bruno at fatte, at livet inde i koncentrationslejren ikke er, som de voksne har præsenteret det. Han begynder at stille spørgsmålstegn ved autoritetsfigurerne i sit liv og udvikle empati for dem, der er udsat for grusomhed og uretfærdighed.