Dette udtryk bruges gennem hele romanen til at henvise til de skabninger, der er "født" gennem bid af en vampyr, og selv bliver udøde. Det understreger deres forbindelse til natten og deres fælles, skumle natur.
Udtrykket optræder mest bemærkelsesværdigt i den berømte linje, som Dracula selv har talt:"Jeg er natten! " og "Jeg er mørket! " og senere "Jeg er Nattens Børn! "
Det er vigtigt at huske, at mens udtrykket "Nattens børn" direkte refererer til vampyrer i Dracula, er det blevet et bredere, mere metaforisk udtryk, der bruges til at beskrive nattens væsener i andre skønlitterære værker.