* Ironien: Victor Frankenstein, drevet af ambitioner og en tørst efter viden, skaber et væsen, han mener vil være et vidunder af videnskab. Men hans skabelse bliver til et monster, drevet til vold og fortvivlelse. Dette fører til Victors egen død, da det væsen, han bragte til eksistens, i sidste ende ødelægger ham.
* Den dybere betydning: Denne ironiske drejning fremhæver farerne ved ukontrolleret ambition og de potentielle konsekvenser af at spille Gud. Victor undlader i sin jagt på viden at overveje de etiske implikationer af sine handlinger. Monsteret, forladt og udstødt, bliver et symbol på de negative følger af videnskabelig hybris.
Dette eksempel på ironi er afgørende for romanens centrale temaer og fungerer som en stærk advarende fortælling om det ansvar, der følger med viden og skabelsens uforudsigelige natur.