Da victor vender tilbage til sin lejlighed, venter han et brev fra far. Hvad er den triste nyhed far?

Victor, hans hjerte hamrede af forventning og frygt, fumlede med sine nøgler, da han nåede døren til lejligheden. Han havde været væk i uger, og nyheden havde ligget ham tungt i sindet. Brevet, adresseret i faderens velkendte, let rystende hånd, lå på bordet, en mørk forudanelse i det svage lys.

Mens han læste, syntes verden at vippe. Nyheden kom langsomt, som en bølge, der slog mod kysten, og hvert ord eroderede jorden under ham. Hans far, manden der altid havde været en klippe, en kilde til styrke, var væk.

Brevet talte om en pludselig sygdom, en hurtig tilbagegang, en fredelig bortgang. Men ordene var hule. De kunne ikke udfylde det tomrum, der nu gabede i hans bryst. Han havde forventet dette, havde vidst, at det ville komme, men tyngden af ​​det, det endelige, var knusende.

Victor sank på knæ, brevet krøllede i hånden. Han kunne næsten høre sin fars stemme, barsk og kærlig, hviskende:"Det er okay, søn. Det er okay." Men ordene var blot et fantomekko i den tavse lejlighed, og Victor stod alene tilbage med den sørgelige sandhed – hans far var væk, og han ville aldrig se ham igen.