Da scenen begynder, støder Flavius på en skomager ved navn Marullus, som har sit julepynt på og forbereder sig på at deltage i festlighederne. Flavius kritiserer Marullus for at se bort fra Senatets dekret og beordrer ham til at fjerne sin праздничный наряд. Marullus reagerer trodsigt, sætter spørgsmålstegn ved tribunernes autoritet og antyder, at de overskrider deres grænser ved at forstyrre borgernes nydelse af festivalen.
Flavius og Marullus engagerer sig i en verbal udveksling og udtrykker deres frustration over almindelige menneskers tilsidesættelse af Senatets ordrer. De klager over, at borgerne har glemt formålet og historien med Lupercal-festivalen og har forvandlet den til en undskyldning for løssluppen opførsel og beruset fest.
De udtrykker også bekymring over Julius Cæsars voksende popularitet, som skal vende tilbage til Rom efter en vellykket militærkampagne. De frygter, at Cæsars popularitet kan føre til et sammenbrud i de traditionelle romerske republikanske værdier og institutioner.
Efterhånden som scenen skrider frem, støder Flavius og Marullus på en gruppe borgere, der deltager i Lupercal-festlighederne, inklusive en spåmand, der advarer Cæsar om at "pas på martss ideer." På trods af deres indsats er Flavius og Marullus ude af stand til at overtale borgerne til at sprede sig, og scenen slutter med, at tribunerne udtrykker deres frustration og bekymring over staten Rom.