På den ene side er der mange tilfælde af mennesker, der blev anklaget for at foregive vanvid for at slippe for straf eller opnå sympati. For eksempel blev en mand ved navn John Darrell i 1593 anklaget for at foregive galskab for at undgå at blive henrettet for forræderi. Darrell hævdede, at han var besat af djævelen, og han opførte sig på en bizar og uberegnelig måde. Men retten fandt ham til sidst skyldig, og han blev henrettet.
På den anden side er der også beviser, der tyder på, at galskab ofte var en ægte medicinsk tilstand. For eksempel udgav en mand ved navn Robert Burton i 1621 en bog kaldet The Anatomy of Melancholy, som beskrev de forskellige årsager og symptomer på galskab. Burton hævdede, at galskab var en alvorlig sygdom, der kunne være forårsaget af en række forskellige faktorer, herunder fysisk sygdom, følelsesmæssige traumer og arvelige faktorer.
Debatten om, hvorvidt vanvid var foregivet eller ægte, var kompleks, og der er ikke noget let svar. Det er sandsynligt, at både fingeret og ægte galskab eksisterede i den elizabethanske æra.