Ødipus' tragiske fejl er hans stolthed eller hybris. Han er for sikker på sine egne evner og tror på, at han kan undslippe den skæbne, der er blevet forudsagt for ham. Denne stolthed får ham til at begå flere fejl, herunder at dræbe sin egen far og gifte sig med sin egen mor. Disse fejltagelser fører til sidst til hans undergang, og han er tvunget til at lide konsekvenserne af sine handlinger.
Ødipus' tragiske fejl er ikke kun hans egen undergang, men den har også en ødelæggende indvirkning på hans familie og befolkningen i Theben. Hans forbrydelser fører til en pest, der ødelægger byen, og hans familie bliver ødelagt. Dette viser, at et individs handlinger kan have vidtrækkende konsekvenser, og at selv de bedste mennesker kan være i stand til stor ondskab.
På trods af sine tragiske fejl er Ødipus stadig en sympatisk karakter. Han er en god mand, der prøver at gøre det rigtige, men han er også et offer for skæbnen. Hans historie er en påmindelse om, at selv de bedste mennesker kan have fejl, og at selv de mindste fejl kan have ødelæggende konsekvenser.