- Religiøse indvendinger: Globe Theatre blev primært brugt til skuespil, hvoraf mange blev skrevet af dramatikere som William Shakespeare. Disse skuespil indeholdt ofte temaer og emner, der udfordrede traditionelle religiøse overbevisninger, kritiserede præsteskabet eller satiriserede religiøse praksisser. Medlemmer af gejstligheden, især puritanerne, fandt disse skildringer forkastelige og mente, at teatret var en kilde til moralsk korruption. De så teatret som et sted, hvor folk hengav sig til syndige aktiviteter, såsom hasardspil, prostitution og druk, og de var bekymrede for, at teatret distraherede borgerne fra deres religiøse pligter.
- Sociale bekymringer: Nogle politikere og medlemmer af overklassen var bekymrede over teatrets sociale virkning. De mente, at de lavere klasser, som udgjorde en betydelig del af teatrets publikum, blev påvirket af stykkerne på måder, der kunne forstyrre den sociale orden og hierarki. Skuespillene skildrede ofte kritiske eller subversive temaer, der udfordrede autoritet, fremmede social mobilitet og kritiserede samfundets øverste lag. Frygten var, at disse ideer kunne tilskynde til social uro og tilskynde til oprørsk adfærd blandt de lavere klasser.
- Politisk satire: Globe Theatre iscenesatte ofte politiske satirer og kommentarer, der kritiserede regeringen, monarkiet eller fremtrædende politiske personer. Myndighederne og den herskende klasse så disse satirer som en trussel mod deres magt og en måde at sprede oprørske ideer på. De var bekymrede for, at teatret kunne bruges som en platform for dissens, hvilket kunne underminere deres autoritet og stabilitet.
- Konkurrence: Nogle medlemmer af overklassen og aristokratiet havde deres egne private teatre eller underholdningssteder, og de så Globe Theatre som en kilde til konkurrence. De mente, at det offentlige teaters popularitet trak folks opmærksomhed fra mere raffinerede former for underholdning, der var patroniseret af de højere sociale klasser.
- Licenskontroverser: Teatret var underlagt tilladelsesbestemmelser og censurlove, og der var ofte stridigheder om stykkernes indhold og godkendelse. Byens myndigheder og Master of Revels, som var ansvarlig for teatralske licenser, havde magten til at censurere skuespil og kunne lukke teatre ned, hvis de anså forestillinger som upassende eller stødende.
Sammenfattende skyldtes modstanden mod Globe Theatre fra politikere og præster fra religiøse bekymringer om stykkernes indhold, social angst for teatrets indflydelse på de lavere klasser, frygt for politisk satire, konkurrence fra andre underholdningssteder og konflikter. relateret til licensering og censur.