1. Havet: Havbillederne kan tolkes som en metafor for både Prufrocks indre uro og livets kompleksitet. Det er ofte afbildet i et negativt lys, som noget truende og overvældende.
2. Byen: Byen, især bylandskabet, repræsenterer Prufrocks sociale fremmedgørelse og desillusionering af det moderne samfund. Det portrætteres som et sted for fragmentering, ensomhed og overensstemmelse.
3. Kvinder: Prufrocks interaktioner med eller referencer til kvinder gennem digtet tyder på hans ønske om intimitet og kærlighed, men også hans tøven, selvtvivl og manglende tillid til forhold.
4. Tid og aldring: Prufrock er optaget af tidens gang og ældningsprocessen. Digtet formidler en følelse af uopsættelighed og angst, når Prufrock overvejer de beslutninger og muligheder, han har gået glip af i livet.
5. Tøj og mode: Prufrock er selvbevidst omkring sit udseende og påklædning, hvilket kan ses som en metafor for hans sociale angst og usikkerhed. Han føler sig undersøgt og dømt af menneskerne omkring ham, hvilket får ham til at trække sig tilbage og isolere sig.
Af反复提这些意象，T.S. Eliot营造了普鲁弗洛克内在焦虑、不安全感和犹豫不决的氛围。这些意象强化了他与社会、自我和时间的关系.