De tidligste kendte violiner dateres tilbage til 1500-tallet, hvor nogle af de mest berømte tidlige violiner blev lavet af italienske luthiers såsom Andrea Amati og Gasparo da Salò. Disse tidlige violiner var typisk mindre i størrelse og havde en højere tonehøjde sammenlignet med moderne violiner.
Over tid gennemgik violinen forskellige ændringer og forbedringer i dens design og konstruktion. I det 16. og 17. århundrede ydede luthians som Antonio Stradivari og Giuseppe Guarneri del Gesù væsentlige bidrag til udviklingen af violinen, idet de forfinede dens form, proportioner og materialer for at opnå en rigere og mere resonanslyd.
Violinen fortsatte med at udvikle sig i løbet af det 18. og 19. århundrede, hvor luthiers eksperimenterede med forskellige materialer, former og konstruktionsteknikker for at forbedre instrumentets tonale kvaliteter og spilbarhed. I dag er violinen stadig et bredt anerkendt og værdsat instrument, der har en central plads i klassisk musik og orkestre rundt om i verden.