De fleste harper har et tonehøjdeområde på omkring seks oktaver, fra den laveste tone (C2) til den højeste tone (C7). Nogle harper kan dog have et bredere eller smallere toneområde.
For eksempel har de mindste harper, kendt som lapharper eller keltiske harper, typisk et tonehøjdeområde på omkring fire oktaver. Omvendt kan de største harper, kendt som koncertharper eller orkesterharper, have et tonehøjdeområde på op til syv oktaver.
Tonehøjden for en harpe bestemmes af længden af dens strenge. Længere strenge producerer lavere toner, mens kortere strenge producerer højere toner.
Strengene på en harpe er typisk lavet af nylon eller tarm, og de er stemt ved hjælp af en stemmenøgle. Stemmerøglen bruges til at dreje stemmestifterne, som er placeret øverst på harpen.