Jo højere frekvensen af en tone er, jo højere er dens tonehøjde, og jo lavere frekvensen er, jo lavere er dens tonehøjde. Konventionen med at kalde toner med højere tonehøjde for "høje" og lavere toner for "lave" er baseret på den måde, vi opfatter lyd på. Når en lydbølge har en højere frekvens, svarer det til en højere tonehøjde, som vi forbinder med at være "høj". Omvendt, når en lydbølge har en lavere frekvens, svarer den til en lavere tonehøjde, som vi forbinder med at være "lav".
Dette koncept er tydeligt i musikinstrumenter. På et klaver producerer tangenterne til højre f.eks. højere toner sammenlignet med tangenterne til venstre. Strengene på en guitar er også arrangeret på samme måde, med højere strenge placeret mod toppen og lavere strenge mod bunden.
Udtrykkene "høj" og "lav" er meget brugt i musik til at beskrive tonehøjden af toner og melodier, og hjælper musikere og lyttere med at forstå og formidle de tonale karakteristika ved et stykke musik.