På den positive side satte Lennon pris på Ringos evne til at holde et stabilt beat og give et solidt fundament for bandets musik. I et interview fra 1971 kommenterede Lennon:"Ringos trommespil er meget grundlæggende, men det er præcis, hvad vi har brug for. Han er rygraden i bandet." Lennon beundrede også Ringos alsidighed og tilpasningsevne til forskellige musikalske stilarter.
Men Lennon udtrykte også frustration over Ringos opfattede tekniske mangler. Han følte nogle gange, at Ringo manglede finessen og kreativiteten fra andre trommeslagere, og at hans trommespil var for simpelt eller gentaget. I et interview fra 1968 bemærkede Lennon:"Ringo er ikke ligefrem den bedste trommeslager i verden, men han er vores trommeslager, og vi elsker ham."
På trods af denne kritik anerkendte Lennon vigtigheden af Ringos bidrag til Beatles' lyd og succes. Han forstod, at Ringos enkelhed og konsistens var afgørende elementer i bandets musik. I sin selvbiografi fra 1970 skrev Lennon:"Ringo er den mest undervurderede trommeslager i verden. Han er den bedste på sin egen måde, og han er perfekt til Beatles."