* Gamle rødder: Halloween (eller All Hallows' Eve) har sine rødder i gamle keltiske høstfester, specifikt Samhain. Denne festival markerede slutningen af sommeren og begyndelsen af vinteren, en tid, hvor sløret mellem de levendes og de dødes verdener mentes at være tyndt.
* Ånder og spøgelser: Under Samhain troede folk, at de dødes ånder vendte tilbage til jorden. Denne tro afspejles i brugen af kostumer, masker og andre former for forklædning, beregnet til at forvirre ånderne eller måske formilde dem.
* Hekse: Hekse, med deres tilknytning til magi og det overnaturlige, passer problemfrit ind i denne atmosfære af det overjordiske. De blev ofte frygtet og set som havende magten til at kontrollere ånder og påvirke begivenheder.
* Alfer og feer: Alfer og feer, selvom de ikke var direkte bundet til de døde, blev ofte set som beboere i den "vilde" eller "usede" verden, tæt knyttet til naturen og det overnaturlige. Deres inklusion tilføjer et strejf af lune og fortryllelse til festlighederne.
Kort sagt, Halloween er en fejring af det mystiske og magiske, og disse væsner legemliggør det perfekt. De minder os om det ukendte, det usete og muligheden for det overnaturlige.
Her er lidt mere om, hvordan deres roller udviklede sig:
* Hekse: Efterhånden som kristendommen spredte sig, blev heksen et symbol på det onde og blev knyttet til djævelen. Tilknytningen til Halloween går dog sandsynligvis forud for dette skift.
* Alfer og feer: I folklore kunne feer og elvere være drilske, hjælpsomme eller endda farlige. Denne forening tilføjer det element af uforudsigelighed og spænding, som Halloween bringer.
Halloweens tiltrækningskraft ligger i dens evne til at omfavne det fantastiske og det uhyggelige. Inddragelsen af hekse, spøgelser, ånder, elvere og feer bidrager alle til denne atmosfære af undren og spænding.