* Situationsbestemt ironi: Dette er måske den mest udbredte type. Hele bogen afhænger af dette:
* Gudernes afhængighed af Percy: På trods af deres enorme magt har de olympiske guder brug for Percy for at besejre Kronos. Profetien siger eksplicit, at kun et barn af de tre store kan besejre Kronos, hvilket viser, hvordan de magtfulde guder er afhængige af en tilsyneladende almindelig teenager.
* Lukas forræderi: Luke, Percys ven og mentor, viser sig at være hovedskurken, Kronos' mester. Dette uventede forræderi skaber en gribende og tragisk drejning.
* Camp Half-Bloods sårbarhed: Halvgudernes helligdom, Camp Half-Blood, er under konstant angreb fra titanerne. Dette er ironisk i betragtning af, at det er ment som en sikker havn.
* Dramatisk ironi: Dette sker, når publikum ved noget, karaktererne ikke ved.
* Percys herkomst: Læseren ved, at Percy er søn af Poseidon længe før han lærer denne sandhed. Dette skaber spænding og forventning, da Percy kæmper for at forstå sin identitet.
* Lukas skæbne: Læseren er klar over Lukes ultimative skæbne, hans offer for at redde Annabeth, selvom Luke ikke selv ved, at dette vil være hans afslutning.
* Verbal ironi: Denne form er mindre fremtrædende, men stadig til stede:
* Percys "kræfter": Percys "kræfter" beskrives ofte som svagheder, som hans ordblindhed og ADHD. Dette er ironisk, fordi disse "svagheder" faktisk er hans styrker som halvgud.
* Gudernes løfter: Guderne giver ofte løfter, de ikke kan eller ikke holder, hvilket skaber en følelse af ironi.
Samlet set forbedrer brugen af ironi i The Last Olympian fortællingen ved at tilføje spænding, humor og en følelse af kompleksitet til karaktererne og deres forhold. Den fremhæver temaerne skæbne, magt og den menneskelige tilstand og tilføjer dybde til den episke kamp mod titanerne.