2. Væsenet lærer om verden og om sig selv gennem sine interaktioner med andre mennesker . Han bliver afvist af alle han møder, bortset fra en blind mand ved navn De Lacey. De Lacey lærer væsenet om kærlighed, medfølelse og retfærdighed, men han bliver til sidst tvunget til at opgive ham. Væsenet efterlades igen alene, og han bliver fyldt med had til menneskeheden.
3. Victor Frankenstein og væsenet indser begge, at de er ansvarlige for deres egne handlinger . Victor er ansvarlig for at skabe skabningen, og skabningen er ansvarlig for sin egen destruktive adfærd. Begge karakterer må affinde sig med deres egen skyld og ansvar for at finde ro.
4. Væsenet indser, at han ikke er et monster, men snarere et offer for menneskelige fordomme og grusomhed . Han længes efter kærlighed og accept, men han bliver altid afvist. Væsenet kommer til sidst til at forstå, at han ikke er det monster, som alle tror, han er, men snarere en tragisk skikkelse, der fortjener sympati og medfølelse.
5. Victor Frankenstein indser, at han har taget fejl i at prøve at kontrollere naturen og spille Gud . Han har skabt et væsen, der er uden for hans kontrol, og han har bragt sin egen ødelæggelse i stand. Victor kommer endelig til at forstå, at han må acceptere konsekvenserne af sine handlinger og lade naturen gå sin gang.