1. Udforskning af menneske-dyr forhold: London bruger historien til at udforske de oprindelige instinkter hos både mennesker og dyr. Buck, hovedpersonen, legemliggør denne kamp mellem domesticering og hans vilde natur. Romanen fremhæver det komplekse bånd mellem mennesker og dyr, og hvordan det kan være både nærende og begrænsende.
2. Kritik af socialdarwinismen: London levede i en tid med hurtige samfundsændringer og voldsom industrialisering. Gennem Bucks rejse kritiserer han den hensynsløse "survival of the fittest"-filosofi, der var fremherskende i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Dette er tydeligt i de barske realiteter i Alaskas guldfeber og brutaliteten i Bucks tidlige oplevelser.
3. Søgen efter identitet: Bucks rejse er også en søgen efter hans sande jeg. Han kæmper med sin menneskeskabte identitet som et tamme kæledyr og sine oprindelige instinkter, der trækker ham ud i naturen. Denne udforskning giver genklang med individets søgen efter deres plads i verden og kompleksiteten af identitetsdannelse.
4. Kommentar til den menneskelige natur: Ud over dyreverdenen tilbyder *The Call of the Wild* en kommentar til selve menneskets natur. Karaktererne, både mennesker og dyr, er drevet af grådighed, magt og overlevelsesinstinkter. Dette afslører den mørke side af menneskeheden og den iboende vildskab, der ligger under overfladen.
5. Påskønnelse af naturen: Londons egne oplevelser i Klondike gav næring til hans passion for Alaskas vildmark. Romanen skildrer naturens skønhed og kraft og understreger dens indvirkning på den menneskelige ånd og dens potentiale for både undren og fare.
I sidste ende kan *The Call of the Wild* ses som en mangefacetteret fortælling, der udforsker kompleksiteten af menneske-dyr relationer, kritiserer samfundsstrukturer og tilbyder en kraftfuld udforskning af identitet, natur og de mørkere aspekter af menneskeheden.