Digtet begynder med, at taleren genkalder sig et bestemt øjeblik i tiden, hvor han gik langs Toome Road med sin far. Taleren beskriver det frodige landskab og naturens lyde, hvilket skaber en levende sanseoplevelse for læseren. Han reflekterer også over sin fars tilstedeværelse og den følelse af tryghed og tilhørsforhold, det gav i hans barndom.
Efterhånden som digtet skrider frem, vender talerens tanker sig til de ændringer, der er sket over tid. Han nævner fraværet af sin far, der er gået bort, og den måde, landskabet har forvandlet sig på grund af industrialisering og udvikling. Taleren udtrykker en følelse af tab og nostalgi til de enklere og mere uskyldige dage i sin barndom.
Digtet udforsker også temaerne identitet og tilhørsforhold. Taleren reflekterer over sin tilknytning til Toome-området og sin følelse af forankring i landskabet. På trods af de ændringer, der er sket, føler han en dyb forbindelse til sit barndomshjem og minderne forbundet med det.
"Toome Road" er et smukt udformet digt, der effektivt formidler en række følelser og temaer. Heaneys brug af billedsprog, sansedetaljer og symbolik tilføjer dybde og rigdom til digtet og skaber et flerlagsværk, der giver genlyd hos læseren. Digtets udforskning af hukommelsen, tabet og tidens gang er både personlig og universel, og det taler til den menneskelige oplevelse på en dybtgående måde. Samlet set er "Toome Road" et gribende og mindeværdigt digt, der viser Heaneys bemærkelsesværdige dygtighed som digter.