1. Den pragmatiske tilgang: James nærmede sig religion fra et pragmatisk perspektiv, hvilket betyder, at han var interesseret i dens praktiske virkninger snarere end dens sandhedspåstande. Han mente, at religiøse overbevisninger er værdifulde, hvis de bidrager til en persons velvære, lykke og følelse af mening.
2. Værdien af religiøs oplevelse: James understregede vigtigheden af personlige religiøse oplevelser. Han argumenterede for, at disse oplevelser, ofte karakteriseret ved følelser af ærefrygt, undren og forbindelse til noget, der er større end en selv, kunne være dybt transformerende og berigende. Han dokumenterede disse oplevelser i sin bog "The Varieties of Religious Experience."
3. Viljen til at tro: James foreslog begrebet "viljen til at tro", idet han hævdede, at det i nogle tilfælde er rationelt at tro på noget, selvom der ikke er absolutte beviser. Han mente, at tro kan være en stærk kraft til det gode, selvom den ikke er baseret på logik eller videnskabelige beviser.
4. Den sunde og syge sjæl: James skelnede mellem to psykologiske typer:den "sundsindede" og den "syge sjæl". De sundtsindede er optimistiske, muntre og naturligt tilbøjelige til tro. Den syge sjæl er på den anden side mere pessimistisk og tilbøjelig til tvivl og fortvivlelse. Han argumenterede for, at begge typer kan drage fordel af religiøs tro på forskellige måder.
5. Den religiøse følelse: James mente, at religion stammer fra en grundlæggende menneskelig følelse - den "religiøse følelse" - som han beskrev som et medfødt ønske om forbindelse til noget, der er større end en selv. Denne følelse kan manifestere sig i forskellige former, fra personlig bøn til organiserede religiøse institutioner.
6. Vigtigheden af ritualer og fællesskab: James anerkendte betydningen af religiøse ritualer og fællesskab for at fremme tro og give en følelse af at høre til. Han mente, at disse praksisser kunne hjælpe individer med at forbinde med deres religiøse følelser og finde mening i livet.
7. Ikke en troende på traditionelle dogmer: Mens James værdsatte religiøs erfaring, tilsluttede han sig ikke traditionelle religiøse doktriner eller dogmer. Han mente, at mange religiøse overbevisninger ikke nødvendigvis er sande, men de kan ikke desto mindre være værdifulde, fordi de bidrager til den enkeltes velbefindende.
Sammenfattende var William James' syn på religion pragmatisk, idet han understregede vigtigheden af personlig erfaring, viljen til at tro og religionens rolle i at fremme mening og velvære. Han tilsluttede sig ikke traditionelle dogmer, men anerkendte religionens betydning i menneskelivet og dens potentiale til at bidrage til en mere tilfredsstillende og meningsfuld tilværelse.