I begyndelsen af stykket er Mary skildret som en frygtsom og letpåvirkelig person, der er modtagelig for manipulation. Hun er i starten tøvende med at udtale sig om beskyldningerne om hekseri, men giver efterhånden efter for presset fra sine medanklagere og begynder at nævne navne, herunder John Proctor, en af stykkets hovedpersoner.
Efterhånden som prøvelserne skrider frem, bliver Mary mere og mere utilpas med situationen og begynder at stille spørgsmålstegn ved sine egne handlinger. Hun beslutter sig til sidst for at trække sit vidnesbyrd tilbage, hvilket bringer hende i fare for selv at blive anklaget for hekseri. På trods af denne risiko er Mary fast besluttet på at gøre det rigtige og beslutter sig for at fortælle sandheden, selvom det betyder at risikere sit eget liv.
I stykkets sidste scener bliver Mary stillet for retten for hekseri. På trods af John Proctors og andres indsats for at forsvare hende, bliver hun fundet skyldig og dømt til døden. Inden hendes henrettelse kan gennemføres, når hun dog at flygte med hjælp fra John Proctor og hans kone Abigail.
I sidste ende overlever Mary Warren Salem-hekseprocesserne og er i stand til at forlade Salem og undslippe truslen om henrettelse og den undertrykkende atmosfære i byen. Hun fungerer som et symbol på håb og forløsning i stykket, da hun er i stand til at overvinde sin frygt og stå op for det rigtige, selv over for stor fare.